Udlejning af sommerhuse i Løkken, Blokhus, Lønstrup og omegn

Udlejning af sommerhus i Løkken

Vi holder til i Løkken og udlejer sommerhuse og ferielejligheder i og omkring byen. Vi kender husene, gæsterne og sæsonen, og vi kører selv ud, når der er brug for det.

Det tjente husene i Løkken i 2025

Ejerne af vores huse i Løkken, der var til udlejning hele 2025, fik typisk mellem 50.000 og 95.000 kr. ud af udlejningen, og halvdelen fik mere end 69.000 kr. Det er ejerens andel af lejen efter vores andel og før skat, uden forbrug af el, vand og varme. Størrelse, pool og spa flytter tallet mest. Se fordelingen på hvad kan mit sommerhus tjene?

Sæsonen i Løkken

Løkken er en sommerby. Juli og august står for over 40 % af årets udlejede nætter, og august er den travleste måned. I højsæsonen fra uge 27 til 32 var et typisk hus hos os udlejet mindst 62 % af nætterne, og det tal er endda regnet uden at trække ejernes egne uger fra.

Uden for sommeren er det påsken, efterårsferien og juleugerne der fylder. Et hus der er rart at være i, når det blæser, med brændeovn, sauna eller spa, står stærkere i de uger.

Udlejede nætter i Løkken pr. måned, 2025

69 % af nætterne lå i juni–september. Andel af årets udlejede nætter i vores huse i Løkken.

Hvor gæsterne kom fra, 2025

  • Tyskland43 %
  • Danmark34 %
  • Norge11 %
  • Sverige5 %

Halvdelen af bookingerne blev lavet mere end 69 dage før ankomst. For sommerferien var det 96 dage.

Gæsterne i Løkken

Flere end fire ud af ti gæster kommer fra Tyskland, og en tredjedel er danskere. Nordmændene er den tredjestørste gruppe. Vi skriver husets beskrivelse på gæsternes eget sprog og markedsfører det dér, hvor de leder.

Gæsterne booker tidligt. Halvdelen af sommerbookingerne kom mere end tre måneder før ankomst, og det typiske ophold var en uge. Derfor betyder det meget, at huset er klar med billeder og priser, før vinteren er omme.

Hvad vi gør lokalt

  • Vi bor og arbejder i Løkken, og du får sandsynligvis en af stifterne i telefonen
  • Vi og vores serviceteknikere kender dit hus
  • Gratis rengøring af pool og spa og tilsyn med poolen året rundt
  • Nøglefri adgang, så gæsterne ikke skal hente en nøgle
  • En del af overskuddet går tilbage til tiltag i Løkken

Vi udlejer også i Blokhus og Lønstrup. Se alle vores områder i Nordjylland.

Få en gratis lejevurdering

Har du et sommerhus i Løkken? Skriv hvem vi skal ringe til, så vender vi tilbage med et bud på hvad netop dit hus kan tjene. Uforpligtende.

Ved at sende formularen beder du os om at ringe dig op om udlejning af dit sommerhus. Vi bruger kun dine oplysninger til det.