Udlejning af sommerhuse i Løkken, Blokhus, Lønstrup og omegn

Et lokalt bureau, startet af folk der har gjort det før

Vi har arbejdet for nogle af de store bureauer. Så startede vi vores eget — med det bedste fra dem, og uden resten.

By Sommerhuses servicebil parkeret i Løkken

Hvorfor vi startede By Sommerhuse

Vi har arbejdet med sommerhusudlejning i mange år, i Danmark og i udlandet, og en del af tiden for nogle af de store bureauer. Det lærte os meget om hvad der virker. Det lærte os også, hvor langt der kan være fra husejeren til den der træffer beslutningerne.

Derfor startede vi i 2022 vores eget bureau i Løkken. Vi træffer selv beslutningerne, og vi gør det lokalt. Ringer du, er det os du taler med.

Hvorfor vi holder os til ét område

Vi udlejer sommerhuse i omegnen af Løkken, Blokhus og Lønstrup — og ikke i resten af landet. Det er et valg. Når alle husene ligger inden for kort afstand, kan vi kende dem, og vi kan selv køre ud, når en gæst eller du har brug for det.

Det er også derfor vi hedder By Sommerhuse: vi holder os tæt på feriebyerne, hvor gæsterne vil bo, og hvor vi selv er.

Digitalt, hvor det giver mening

Vi kommer fra online markedsføring, og det mærkes. Husene er nøglefri, så ingen skal mødes for at aflevere en nøgle. Booking, betaling og kontakten med gæsterne kører digitalt. Det holder vores omkostninger nede — og det er en del af grunden til, at du kan få mere ud af udlejningen hos os.

Men et system kan ikke køre ud og se på en pool. Det kan vi.

Os bag By Sommerhuse

Martin Nymark, Anna Egeberg Christensen og Brian Madsen på stranden

Martin Nymark

Medstifter og direktør

Har arbejdet med online markedsføring siden 1998 og med sommerhusudlejning i over 20 år. Var ansat hos et af Danmarks største bureauer, hvor han flyttede salget fra 10 % til 80 % online, og var siden specialkonsulent for et af Europas største sommerhusbureauer.

Anna Egeberg Christensen

Medstifter og kommunikationsansvarlig

Cand.mag. i kommunikation. Har arbejdet med digital markedsføring sammen med Martin siden 2010, blandt andet med online marketing for et af Europas største sommerhusbureauer.

Brian Madsen

Medstifter og IT-ansvarlig

Bygger de systemer vi udlejer med: bookingsitet, den nøglefri adgang og husejerportalen, hvor du kan se dine bookinger og spærre dine egne uger.

Kontakt os

Vi holder til på Vrenstedvej 12A, 9480 Løkken. Ring på 77 34 62 11 eller skriv til [email protected].

Få en gratis lejevurdering

Skriv hvem vi skal ringe til, så vender vi tilbage med et bud på hvad dit sommerhus kan tjene.

  • Gratis og uforpligtende
  • Et realistisk budget for netop dit hus
  • Du får sandsynligvis en af stifterne i røret

Hellere ringe selv? 77 34 62 11

Ved at sende formularen beder du os om at ringe dig op om udlejning af dit sommerhus. Vi bruger kun dine oplysninger til det.